Alle lege,  Fangelege

Britisk bulldog

Britisk bulldog

Britisk bulldog minder en lille smule om alle mine kyllinger kom hjem.

Britisk bulldog leges på en afgrænset bane, hvor du har en linje i både den ene og den anden ende. Der skal være 10-20 meter mellem de to linjer, som fungere som “helle-områder” og baglinjer . Alle deltagere skal starte med at stille sig bag den ene linje. Når legen sættes i gang, skal man så løbe op bag den anden linje. Sådan skal man løbe frem og tilbage, indtil i bliver fanget og selv skal til at fange de andre.

Fangere

Der vælges 2 fangere, som har til opgave at fange de andre. På den måde får man flere med som fangere. Det er dog ikke nok bare at røre ved dem der løber, for når man har fanget en, skal man løfte personen over jorden og sige britisk bulldog, britisk bulldog, britisk bulldog. Det skal gentages 3 gange lige efter hinanden, og personen må ikke røre jorden før det er blevet sagt alle 3 gange. Har personen rørt jorden inden, der er blevet sagt de 3 gange, skal de sige det forfra igen indtil det lykkes. Det er derfor nemmest, hvis de to fangere arbejder sammen. Hvis det lykkes, at sige britisk bulldog 3 gange efter hinanden, er personen blevet til fanger.

Legen slutter, når alle er blevet til fanger. I kan nu lege legen en gang til eller finde på en anden leg.

Hvis det skal være lidt mindre voldsomt men stadig være intenst kunne tyren i ringen godt være noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.