Alle lege,  Boldlege

Rundbold

Rundbold

Rundbold er et populært og aktivt boldspil, som de fleste har stiftet bekendtskab med i skolegården eller i idrætstimerne. Aktiviteten er dog lige sjov hver gang og kan udføres med både venner, familie eller fritidsklubben. Det er en aktivitet, hvor alle kan være med og hvor der er brug for alle.

Det skal du bruge:

1-2 bat
1 tennis bold
5 kegler eller andet som kan vise hvor banen er.

Materialer kan købes her.

Sæt til rundbold
Sådan spiller du rundbold:

Du tager 4 af keglerne og placerer dem, så der dannes en firkant. Afstanden mellem keglerne bør afhænge af aldersgruppen. Er deltagerne f.eks. 8 år, skal afstanden ikke være lige så stor, som hos 15 årige. Den sidste kegle bruges som stopkegle til opkasteren

Deltagerne fordeles på 2 hold. Det ene hold starter ude i “marken” dvs. at de skal stå ude og gribe bolden, når inde-holdet skyder den ud med battet.

Når en deltager fra inde-holdet har skudt må denne person løbe fra kegle til kegle i firkanten. Når en deltager er nået hele vejen rundt får holdet et point, og deltageren stiller sig bag i rækken til at skyde igen.

Når inde-holdet har 3 døde bytter holdene plads. Måden hvorpå inde-holdet får en død kan være når ude-holdet i “marken” enten griber bolden i luften eller opkasteren når at få bolden tilbage og sige stop ved stopkeglen inden de løbende deltagere, når frem til den næste kegle. De deltagere, som ikke står ved en kegle, når der bliver sagt stop er døde og hvis der er 3 som ikke når det er der 3 døde og holdene skifter plads.

Inde-holdet kan også få en død hvis bolden er “ude” dvs. hvis bolden skydes ud over sidelinjen inden den er kommet bag baglinjen.

Opgaven for inde-holdet er at undgå, at få 3 døde. Det kan de gøre ved at undgå, at ude-holdet griber bolden, at de ikke skyder ud over sidelinjen eller at de når at stå ved en kegle, når opkasteren siger stop. Hvis indeholdet har en død kan de lave en befrier, dvs. at den spiller som har skudt bolden løber hele banen rundt inden at dem i marken får afleveret bolden til opkasteren og der bliver sagt stop. Hvis det sker har inde-holdet en død mindre. Når man er død stiller man sig bare om i rækken igen.

Andre bold lege som måske kunne være noget kunne være: Antonius kommer eller Høvdingebold.