Spejdermærker
Er du på udkig efter nye mærker som i kan tage? Så har jeg her 5 mærker som du kan over overveje, de er lavet sådan at man skal gennemføre forskellige opgaver eller tilegne sig nogle specifikke kompetencer for at kunne få mærket.
Mærkerne kan købes ved at sende en mail med antal og adresse til: Mathias@friluftsaktiviteter.dk
Pris: 25kr pr mærke, + 30kr i forsendelse
Mærker:
Kodeknækker
Mini pionering
Til vands, til lands og i luften
24 timer på tømmerflåde
Tømmerflåde
Find vej
Kodeknækker
Formålet:
Formålet med kodeknækker er at lære at knække “alle” koder. Koder kan laves på mange forskellige måder og kommer i mange forskellige former. Når du har taget dette mærke skal du have en forståelse for hvordan koder kan se ud og hvordan du løser dem. Du skal have prøvet kræfter med at knække koder og have lavet koder til andre.
Opgaver man kan lave:
- Lav et power point med koder og gennemgå koderne.
- Print spejderkort med koderløser og laminere dem
- Lav et løb hvor postbeskrivelsen er en kode som fortæller hvor de skal gå hen.
- Lav en opskrift om så den er oversat til forskellige koder, de skal så løse koderne for at kunne læse opskriften.
- Lav en kodekasse (Det er en kasse som spejderne får udleveret og i den er der gemt koder forskellige steder. Nogle af koderne ligger åbenlyst fremme og andre skal de finde i ting som er lagt ned som fyld eller som ledetråd).
- Spil Kode Banko
- Prøv at sende en kode ved hjælp af semafor
- Prøv at sende en morsekode ved hjælp af en lommelygte
- Lav en kode til en ven
Størrelse på mærket: 55mm
Mini pionering
Formålet:
Formålet er at prøve kræfter med at bygge småt og holdbart. I er sikkert vant til at bygge med rafter og besnøringsreb og at skalere det ned kan faktisk godt være en udfordring. Så mini pioner er en disciplin for sig selv og det kræver at man har lidt snilde og fingerspitzgefühl. For at få dette mærke skal i lave min 5 mini pionerings projekter. Der er ingen regler for hvad i skal bruger til at pioner med, i må godt bruge limpistoler, tape og mindre træspyd osv.
Opgaver man kan lave:
- Mini pioner en lejrplads med det hele.
- Lav et imponerende bygge projekt.
- Lav en hængebro som har en afstand på 30 cm fra støttepunkt og til støttepunkt, den skal kunne holde til en vægtbelastning på 250g på midten af broen.
- Lav en tømmerflåde som kan holde 200 g oven vande.
- Byg en sæbekassebil.
- Byg en shelter.
- Byg en katapult som kan skyde
- Byg en hæve sænke bro
Størrelse på mærket: 55mm
Til vands, til lands og i luften
For at få mærket:
For at opnå dette mærke skal I bygge tre forskellige platforme og opholde jer på dem i 24 timer. I må kun forlade platformen for at gå på WC eller for at hente mad fra et køleskab. Ellers skal I have alt, hvad I kan få brug for, med jer på platformen fra starten. Her er reglerne for de tre platforme:
Platform på Land:
- Platformen skal være mellem 30 cm og 1 meter høj.
- Den skal holdes oppe af rafter.
Platform på Vand:
- Platformen skal kunne holde jer oven vande.
- Den skal være lavet af rafter og tønder eller beholdere.
Platform i Luften:
- Platformen skal være lavet af rafter, som er bundet fast til træer.
- Der må kun være to rafter, som rører jorden, og de må kun bruges til stigen.
- Rafterne skal ellers bindes fast til træerne eller til hinanden.
- Platformen skal være mellem 1,5 og 2 meter i højden.
Størrelse på mærket: 67x34mm
24 timer på tømmerflåde
For at få mærket:
For at få mærket skal i bo på en tømmerflåde i 24 timer og når i har gjort det kan i få mærket. På mærket er der lavet et X, X`et står for at man har gjort det i et døgn. Tager man flere døgn eller tager man på en 24 timers tur en anden gang må man tilføje et X mere for hvert døgn til mærket. På den måde kan andre se hvor mange døgn du har boet på en tømmerflåde.
Størrelse på mærket: 55mm
Tømmerflåde
For at få mærket:
For at få dette mærket skal i bygge jer en tømmerflåde som kan holde sig oven vande. Den skal kunne hold til at i sætter den i vandet og sejler lidt rundt på den.
Størrelse på mærket: 55mm
Find vej
Formålet:
Formålet med find vej mærket er at man skal have en grundlæggende kort og kompas forståelse og man skal kunne finde vej ved hjælp af det. Med grundlæggende kort forståelse menes der at man skal kunne læse højdekurver, omregne afstande på kortet og være instrueret i kortsignaturer.
Opgaver man skal have været igennem for at få mærket:
- Været instrueret i hvordan man bruger et kompas.
- Været instrueret i hvordan man bruger et kort.
- Været instrueret i hvordan man finder ud af hvor man er på et kort hvis man er faret vild.
- Været instrueret i kortsignaturer.
- Været på en vandretur hvor man har fundet vej kun ved hjælp af kort (tur med overnatning).
- Været på et løb hvor man ved hjælp af kompas koordinater kommer rundt på en rute, hvert kompas koordinat leder en hen til at nyt koordinat man skal følge.
Størrelse på mærket: 55mm
Mærkerne kan købes ved at sende en mail med antal og adresse til: Mathias@friluftsaktiviteter.dk
Pris: 25kr pr mærke, + 30kr i forsendelse