Hvordan bruger man et kompas?

Kom godt i gang med kort og kompas

Jeg har samlet en række basisviden om kompas, så du nemmere kan komme i gang. Nedenunder ser du en liste over de punkter, jeg ville gennemgå. Vi kommer i gennem alle de ting der er værd at vide, hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du bruger et et kompas. 

Det er faktisk ikke så svært at lære at bruge et kompas.

Punkterne jeg ville gennemgå er:

• N S Ø V
• Nordpil og sydpil
• Kompashus
• Marchpil
• Grader og gradskala
• Kompasmeridianer
• Nordvend et kort
• Målestoksforhold og omregning
• Højdekurver

N S Ø V – Nord, syd, øst og vest

Nord, syd, øst og vest er de fire verdenshjørner. På et kompas kan du se verdenshjørnerne som N, S, Ø og V. Ved at ligge den bevægelige nordpil oven på den faste nordpil kan du se hvilken retninger de forskellige verdenshjørner ligger i. 

Nordpil og sydpil

Hvis du ser på et kompas kan du se at der en bevægelig nordpil og sydpil, pilen viser i hvilken retning at nord og syd er. Den ligger i en væske i kompashuset som gør at den nemt kan bevæge sig. 

I kompashuset kan du også se at der er en fast pil, den rykker sig kun hvis du drejer kompashuset. Den kan bruges til at finde retningen på verdenshjørnerne ved at ligge nord pil oven på nordpil. Men den skal også bruges til at pejle med, men mere om det nede i afsnittet om pejlning.

Kompashus

Kompashuset er den bevægelige cirkel hvor gradeskalaen er langs kanten. Inde i kompashuset finder du den bevægelige nord og sydpil, den faste kompashus nordpil og medianlinjer/kompashuslinjer 

Marchpil

Marchpilen er den pil som er øverst på kompasset. Den skal du bruge hvis du har fået et position du skal gå fra og ved hvor langt du skal gå og i hvilken retning(grader). 

Hvis du sætter kompasset på de grader du har fået og få den løse nordpil og den faste nordpil til at ligge oven på hinanden. Så kan du se i hvilken retning du skal gå i. 

Grader og gradskala 

Hvis du kigger langs kompashuset står der en masse tal, det kaldes grader. De bruges når du skal finde vej, det kan være hvis du ved hvor mange grader fra et punkt du skal. Du kan også fortælle hvor du er ved at sige hvor langt og i hvor mange grader du er fra et fast punkt. 

Gradeskalaen går fra 0 og til 359. 

0 grader = Nord
90 grader = Øst
180 grader = Syd
270 grader = Vest

Kompasmeridianer

Kompasmeridianer/kompashus linjer er de linjer som er inde i kompashuset. linjerne ligger fast lige som den faste nordpil, så når du drejer kompashuset så drejer linjerne med. 

Kompashusmeridianer kan bruge hvis du har et kort med lodrette streger på. Hvis du har fået af vide hvor langt du skal gå, i X antal grader og fra et punkt. Så kan du indstille kompasset på de grader du har fået og ligge meridianerne oven på kortes streger. Du skal nu flugte fra udgangspunktet af og ud. Derefter kan du måle afstanden og du ved nu hvor du skal gå hen. 

Nordvend et kort

At nordvende et kort ville sige at du får kortet til at vende så toppen af kortet vender mod nord. 

Det kan være en fordel at gøre hvis du er faret vild og skal finde ud af hvor du er. Ved at nordvende kortet kan du kigge efter nogle specielle ting og finde det samme på kortet. Hvis du står ude på en vej og ikke lige ved hvor du er henne, så kan du kigge efter om der er huse, skov, sø, vandløb, kirke, bro eller andet som kan ske at være tegnet ind på kortet. Ved at nordvende kortet kan du kigge i hvilken retning tingene er i. Hvis du har et hus NV og en skov S og en kirke Ø, så kan du finde det på kortet og du ved nu forhåbenligt hvor du er. 

Målestoksforhold og omregning

Et kort er et udsnit af af et område som er forminsket meget ned. Det kan være forskelligt hvor meget det er formindsket ned, det kommer meget an på hvor stor et område der er med. 

Målestoksforhold er en betegnelse for hvor meget det er forminsket i forhold til virkeligheden. 

På kortet kan der for eksempel stå, at målestoksforholdet er på 1 til 10.000. Det betyder, at 1 cm. på kortet, er det samme som 10.000 cm. (100 m.) i virkeligheden. Så hvis der er 5 cm. på kortet mellem, der hvor du står, og der hvor du gerne vil hen, skal du bevæge dig 50.000 cm. (500 m.) for at nå derhen. 

Højdekurver

Højdekurver bruges for det meste på kort, der er meget detaljerede. Det kan eksempelvis være et kort over et område, hvor der skal løbes orienteringsløb eller hvor der vandres. På et kort ses linjerne altid som lukkede linjer og er som regel markeret med brunt.

Højdekurver beskriver hvor meget det enden går op af eller går ned af. Ligger linjerne tæt på hinanden gå det går det meget op eller ned, er det langt mellem linjerne er det mere fladt. Der står 

Den afstand mellem 2 linjer kaldes for ækvidistance. På orienteringsløbs kort er der altid angivet hvor meget det stiger mellem 2 streger (ækvidistance).