Leatherman
Indlæg

Gaveideer til en spejder

Er du spejder og er du i tvivl om hvad du skal ønske dig i gave, det kan være julegave, fødselsdagsgave, konfirmationsgave eller noget helt fjerde? Eller står du og skal købe en gave til en spejder men er i tvivl om hvad du skal give? Så har jeg samlet nogle forslag som du kan gå på opdagelse i. Der er både ting til den helt nye spejder som skal have samlet sammen af diverse ting til ture og møder og så er der også ting til den gamle spejder som måske har slidt sit grej op eller lige mangler det sidste.

Til spejdermøder

Uniform og tørklæde

Har du ikke allerede en spejderuniform og et tørklæde, så er det helt klart det første som jeg ville købe. Så har du plads til de mærker som du har/får og til de ting som du får samlet sammen af diverse kodeløser, knobreb og nice to know papir.

Pandelampe

Om foråret, efteråret og vinteren kan det godt være meget mørkt til spejder møder og på ture. Derfor kan det være rart med en pandelampe så du kan se de ting du skal lave. Nogen gange har du brug for lys til at kunne se en lille kode på et stykke papir, andre gange kan det være rart at kunne lyse et større område op. Det kan være hvis du er ud og gå en heik eller hvis du er ude og lede efter en post på et løb. Derfor ville jeg anbefale en pandelampe hvor du kan skrue op og ned for lysstyrken og hvor du kan indstille hvor smalt eller bred lyskeglen skal lyse.

Jeg ville anbefale en Ledlenser H7R.

Den går fra 15 – 1000 lumen (lysstyrke). Den er med genanvendelig batteri, det ville sige at du kan lade den op med en power bank. Den ene ende er et usb-stik og den anden ende er magnetisk, den sætter du på pandelampen. Den kan holde strøm mellem 4 og 48 timer alt efter hvilken lysstyrke du bruger.

Dolk

Der kan være rart at have en god dolk når du er til spejder, den kan bruges til mange ting og have mange funktioner.

1: Du kan bruge den når du skal lave mad og skal skære kød og grønsager over.

2: Du kan også bruge den til at lave små stykker træ til bålet, det gør at det er nemmer at starte et bål.

3: Du kan også bruge den hvis du skal have fjernet knaster eller afbarket den rafte du skal side på ved spisebordet.

4: Du kan bruge den til at skære snor over hvis du har pioneret med høstbindegarn eller skal have delt et stykke tøv som er for langt.

5: Men nok det som er meste vigtig er at du kan bruge den til er at snitte en pind spids så du kan lave skumfiduser over bålet.

Sangbog

De forskellige spejderkorps har hver deres sangbog som de bruger når der skal synge. Det er tit når man sider rundt om bålet at man lige tager sangbogen frem og synger nogle sange. Men der er også mange som har den tradition at når man får få nye spejdervenner, så får man dem til at skrive en hilsen i den. Det kan være nogle man har mødt på et spejderkursus eller på en lejr. Så kan man side mange år efter og læse de hilsner man har fået fra ens spejdervenner og læse om hvor man har mødt dem.

Til weekendture og lejre

Rygsæk

Når du skal på weekendture, kurser, lejre, eller på spejderløb så er det klart at fortrække og have en rygsæk! Jeg har set mange som kommer slæbende med sportstasker og de får tit lange arme inden de er kommer frem til der hvor de skal være. Der nemt kan være en ”lille” gåtur før man kommer frem til det sted man skal være.

Hvis du skal på telttur eller sheltertur er der som regel en gå tur før man kommer frem til pladsen. Det samme kan ske hvis du skal på et kursus eller på et løb, så kan det være man skal mødes på en togstation og derfra skal gå hen til det sted hvor man skal være. Så kan det være ret hårdt at gå og slæbe en sportstaske i hænderne.

Hvilken rygsæk du skal vælge kommer an på hvor langtid du skal være af sted og hvor gammel du er. Du skal ikke købe en rygsæk som er større end dig selv, men det er at fortrække og købe en som har en hvis størrelse. Både fordi at det er rare at have go plads i den end og undvære for meget nødvendigt. Men også fordi at når du bliver ældre så skal du ikke nødvendigvis ud og have en større taske fordi tøjet og soveposen fylder mere.  

Jeg ville tage ud og snakke med en friluftsbutik om hvad de anbefaler, der kan være mange ting at tage med i overvejelserne. Og den skal også gerne passe til spejdernes ryg og kunne indstilles derefter.

Sovepose

Soveposen er ens dyne når man er på lejr, der nemlig ikke plads i rygsækken til at have dyne med og så er det heller ikke en fordel at have en dyne med. Det er det ikke fordi den ville være koldt og sove med i et telt eller shelter. Den lukker nemlig ikke tæt rundt om en og isolere ikke som en sovepose gør.

Sommer, vinter, eller helårs sovepose?

Om man skal have en sommer og en vinter sovepose eller om man skal have en helårs kommer helt an på hvor meget man er på tur. Men for langt de fleste er en helårs sovepose helt fint, men er man ude et par gange om måneden hele året rundt så kan det give god mening med en til sommer og en til vinter. Men ellers ville jeg tage en helårs pose med et lavt komforttemperatur, så kan man altid lyne den op hvis det bliver for varmt om sommeren.

Liggeunderlag

Du kan ikke være på tur eller lejr uden at have et liggeunderlag, så spørgsmålet er ikke om man skal købe det eller ej. Det er mere hvilket du skal købe, skal det være et billigt skum liggeunderlag til under 50 kr. eller om det skal være en som man kan holde til at ligge på uden at få undt i ryggen?

Der er 2 typer som jeg ville opfordre til at kigge på. Den ene er letvægts typen som ikke vejer meget men hvor de selv skal komme luft ind i og så er er den selvoppustelig. Den selvoppustelige har noget ”skum” inden i sig som gør at den selv puster sig op og hvis den punkterer så ville der stadig være lidt blødt at ligge på ind til man kan lappe den. Dog er min erfaring at man nogle gange selv skal puste det sidste luft ind i den så den bliver pustet helt op.

Spisesæt

Spisesættet er det som du bruger når du skal have noget og spise når du er på lejr eller på tur. Det kan godt være en almindelig tallerken, dybtallerken, kniv, gaffel, ske og en kop som du har taget med hjemme fra skabet. Men da det tit er af porcelæn er det ikke hensigtsmæssig og derfor køber man tit noget i plastik og noget som ikke fylder ret meget. Der er noget som hedder Light My Fire, det er et spisesæt hvor der er en spork (kniv, gaffel og ske i en), en dyb og alm ”tallerken”, en kop og en helt flad tallerken til brød. Alt det er samlet i et og fylder ikke mere end 19,4 cm x 19,4 cm x 6,1 cm. Det kan også tåle at komme i opvaskeren og i mikrobølgeovnen.

Spejder mug

Har du to mug og en spork, så kan du faktisk klare dig til alle måltider på en weekendtur eller lejr. En mug kan nemlig både bruges til at spise fra og drikkes af. Dog bruger man oftest muggen til at drikke fra da der ikke kan være mere en 3 dl i den og man derfor skal gå mange gange efter mad. Men det er før gjort hvis man har glemt sit bestiksæt eller man ville spare på pladsen.

En mug kan også bruges som et samle objekt, nogle spejdercentre laver dem med deres logo på. Det samme gør større lejrer som fx spejdernes lejr.

Spork

En spork er en 3 i 1. Det er en kniv, gaffel og ske i et og samme stykke værktøj. Dog skal du have 2 hvis du skal bruge det til noget hvor der skal bruges kniv og gaffel. Hvis der skal skæres i noget hårdt som fx et stykke sejt kød eller skære et brød over, så skal du nok have fat i et almindelig sæt bestik. Sporken er oftest lavet af plastik og derfor holder den kun til et hvis mængde tryk.

Spillekort

Det kan være rart at have et sæt alm spillekort med når man er på tur. Så kan man side og spille lidt om aftenen eller hvis der er noget fritid i mellem de ting man skal lave på turen. Det kan også være en god måde at slappe af hvis man har haft en travl dag.

Til spejderen der har alt

Spejderhat

Den første ting til spejderen som har alt, må være en spejderhatten. Det er en beklædnings genstand som ikke er lige så vigtig som uniformen, men den kan være praktisk på en regnvejrsdag eller på en meget solrig dag. Hatten har nemlig en skyggekant som både kan fungere som skygge for solen, men også som beskyttelse for den værste regn i hovedet.

Spejderliv har lavet en podcast episode om spejderhatten så ville du vide mere kan du lytte til den her: Spejderhatten – Spejderliv.dk

Trangia

Skal du på spejder løb med spejder kammeraterne, så kan jeg klart anbefale at tage en trangia med. Med den kan i lave noget varmt at drikke og bruge den hvis i skal lave mad under vejs. Den kan også bruges hvis du skal på tur med vennerne. Hvis du har lyst til at udfordre sig selv lidt kan du bage boller til morgenmad og bage en kage til eftermiddagskaffen, det er ikke helt nemt men det kan godt lykkedes.

Lille økse

En lille øksen ville være en opgraderingen af dolken, så har man allerede en dolk kan øksen være det næste man skal have fat i. Men det skal være en lille økse som man anskaffer sig, med den kan du klare alt det du har brug for på tur eller lejre. Den vejer mindre end de almindelige store økser og er nemmer at få plads til i tasken.

Kompas

Kompasset kan man bruge både på turene men også til de ugentlige møder. Skal man ud og gå efter et kort kan det være rart at kunne nordvende det. Så kan man nemmer finde ud af hvor man er eller hvor man skal hen. Ved at nordvende et kort kan du kigge på omgivelserne og finde det sted på kortet hvis de ting er.

Ville du vide mere så kan du finde et længere indlæg om kompasset her: Hvordan bruger man et kompas

Spejderfakta (KFUM)

Spejderfakta er en lille bog som du kan have i en uniformslomme. I den kan man finde informationer om alt fra hvad det ville sige at være spejder, knob og pionering, forskellige koder, viden om naturen og en masse om førstehjælp. Det er en god lille bog hvor det mest basale man skal vide står i.

Ildstål/tændstål

Du kan tænde et bål med tændstik men du kan også tænde det med ildstål/tændstål. Det kræver lidt mere at tænde det med det, men det er en sjov udfordring og når man kan gøre det ville man ikke bruge andet. Det giver lidt respekt at kunne gøre det med stålet.

Multi-tool

Med en multi-tool kan du løse de fleste udfordringer, det er en ”alt” i et redskab. Den har en kniv som kan bruges til det meste, en tang som kan løsne stramme besnøringer og som kan klippe ståltråd over. Der er der også en lige kærv skruetrækker, sodavandsoptrækker, en saks, en sav, og flere andre ting. Et super smart værktøj at have med i lommen på uniformen.

Schweizerknive

En schweizerkniv er en skrabet udgave af multi-tool, den har ikke så mange ting i sig og den er ikke så stærk. Den har stadig en lille kniv, lille saks og sodavandsoplukker, nogle typer har også neglefil og en lille sav mm.