smørrebrøds aktivitet
Kreativ mad over bål
Smørrebrødsaktiviteten er en hyggelig, sjov og anderledes måde at lave en aktivitet på. Her handler det ikke kun om at lave mad, det handler om at tænke kreativt, bruge naturens omgivelser og skabe sin helt egen unikke smørrebrødsmad, der ikke ligner nogen andens.
Det er en aktivitet hvor fantasi får frit stil og hvor alle får lov til at vise deres kreativitet gennem noget så enkelt som et stykke rugbrød og et kogt æg.
Selve aktiviteten tager omkring to timer at gennemføre. Den kræver ikke mange materialer og de fleste ting kan findes i forvejen.
Sådan foregår smørrebrødsaktiviteten
Hver deltager får til opgave at skabe sin egen helt særlige smørrebrødsmad. Den skal være fantasifuld, anderledes og ikke noget man lige ville finde på en almindelig frokosttallerken. Det handler ikke nødvendigvis om at lave den flotteste mad men om at turde tænke ud af boksen og måske kombinere ingredienser, man normalt ikke ville sætte sammen.
Første skridt er at lave et lille bål. Det er ikke bare for hyggens skyld, det er faktisk en del af udfordringen. For at kunne gennemføre aktiviteten skal alle nemlig kunne tænde og styre et lille bål som kan bruges til at koge et æg over. Her bliver deltagerne både udfordret på teknik, tålmodighed og praktiske færdigheder. Det kan være en god idé at bruge en konservesdåse som gryde, det gør oplevelsen både sjov og enkel og det kræver kun et lille bål for at få vandet i dåsen til at koge.
Når ægget er kogt færdigt pilles det forsigtig og nu begynder den sjove del selve anretningen. Her får deltagerne lov til at slippe fantasien løs. Ægget kan bruges som pynt, som en figur, som et element i et ansigt eller måske skæres i skiver og lægges som del af et mønster.
Andre ingredienser som man kunne stille til rådighed kunne være: æbler, agurk, peberfrugt, tomat, appelsin, citron, karse, mayonnaise og andet man kan bruge til at pynte et lækkert smørebrød med. Der er ingen regler – kun kreativiteten sætter grænser!
Hvad skal smørrebrødet kunne?
Når smørrebrødet står færdigt kan du som leder vælge hvad det skal bedømmes på. Det kan fx være:
- Skal smørrebrødet være spiseligt så man rent faktisk kan nyde det bagefter?
- Skal det være så højt som muligt, som et tårn af rugbrød, pynt og æg?
- Eller handler det om udsmykning og kreativitet, hvor kun fantasien sætter grænser?
Man kan også vælge at lade deltagerne stemme på hinandens kreationer.
Det skal du bruge til smørrebrødsaktiviteten
Du behøver ikke mange materialer for at komme i gang. Her er en simpel liste over hvad du skal bruge:
Til bålet:
- Træ eller små grene
- Avispapir eller optændingsmateriale
- Tændstikker eller lighter
- En lille konservesdåse (bruges som gryde til at koge ægget i)
Til selve smørrebrødet:
- Rugbrød
- Kogt æg (hver deltager koger sit eget)
- Agurk
- Æble
- Peberfrugt
- Tomat
- Appelsin
- Citron
- Karse
- Mayonnaise
- Eventuelt rejer eller andet pynt
Man kan med fordel tilføje lidt ekstra pynt som fx spiselige blomster eller urter, hvis man vil gøre det ekstra flot. Nogle vælger også at bruge naturmaterialer som pynt omkring anretningen, en pæn træplade, et blad som underlag eller små sten som dekoration.
Eksempler på smørrebrødsidéer
For at få idéerne til at rulle, kan du vise deltagerne et par sjove eksempler:
- Smørrebrøds-smiley – Lav et ansigt ud af æg, agurk og tomat, og giv det et kækt udtryk med karsehår.
- Smørrebrød på hovedet – Vend det hele på hovedet og se, hvordan det ser ud!
- Smørrebrød med appelsin, agurk og æble – En frisk og farverig kombination af sødt og syrligt.
- Smørrebrød med udsmykning – Gør det kunstnerisk! Pynt med mønstre, blomster eller former, du selv finder på.
Lav eventuelt lave en lille udstilling hvor alle smørrebrød stilles op, så man kan se hinandens værker før de bliver spist.




Gør det til en del af en større dag
Smørrebrødsaktiviteten fungerer rigtig godt som en del af et større forløb eller en aktivitetsdag.
Efter madlavningen kan man fx fortsætte med en sjov udendørsleg som Fotoløb med point, hvor deltagerne skal ud og tage billeder af forskellige ting i området. Her kombineres kreativitet med bevægelse og samarbejde.
Man kan også koble aktiviteten sammen med et mere praktisk håndværksprojekt, som fx at bygge et fuglehus. Så får dagen både en kreativ, kulinarisk og håndværksmæssig dimension og det giver deltagerne mulighed for at bruge hænderne på forskellige måder.
Gode tips og variationer
- Tid: Afhængig af gruppens størrelse tager aktiviteten ca. 2 timer.
- Sted: Kan laves i skov, på lejrplads, ved spejderhytte eller i baghaven, alt efter hvor man må tænde bål.
- Sikkerhed: Husk altid en spand vand i nærheden, når der arbejdes med bål.
- Trangia-alternativ: Hvis det ikke er muligt at lave bål, kan aktiviteten også udføres på Trangia. Det giver samme oplevelse og udfordring, bare i mindre skala.
- Kreative regler: Gør det sjovere ved at tilføje ekstra udfordringer – fx “brug mindst én frugt”, “må ikke indeholde karse” eller “skal ligne et dyr”.
Del oplevelsen!
Når smørrebrødene står færdige, er det næsten synd ikke at forevige dem. Tag masser af billeder og del dem gerne på de sociale medier med #Friluftsaktiviteter. Det er en god måde at vise andre, hvor meget sjov man kan have med en simpel idé og måske inspirere andre grupper til at prøve det samme.
Man kan også samle billederne i en lille konkurrence, hvor man bagefter stemmer på “Dagens mest kreative smørrebrød”. Det giver aktivitetens afslutning en hyggelig og fællesskabende stemning.
Smørrebrødsaktiviteten – når mad bliver kreativitet
Smørrebrødsaktiviteten er meget mere end bare at lave et stykke mad. Det er en leg med form, farve, smag og fantasi, hvor deltagerne lærer at bruge både hænder og hoved. Den kombinerer spejderånd, natur, ild, madlavning og kreativitet i én og samme aktivitet og det er netop derfor den rammer så bredt.
Det er en aktivitet, som kan få både børn og voksne til at smile og som viser, at selv de simpleste ting som et æg, et stykke rugbrød og lidt grønt kan blive til et lille kunstværk når man giver sig tid til at lege med det.
Så næste gang du planlægger en spejderdag, en lejraktivitet eller en hyggelig eftermiddag i det fri, prøv Smørrebrødsaktiviteten.
Du får ild, fantasi, fællesskab og madglæde samlet i ét og måske få et par smil på læben.
Du vil muligvis også synes om
Morsekode
november 1, 2025
Stjerneløb med koder
november 19, 2023