Alle lege,  Fangelege

British bulldog

British bulldog

British bulldog minder en lille smule om alle mine kyllinger kom hjem.

British bulldog leges på en afgrænset bane, hvor du har en linje i både den ene og den anden ende. Der skal være 10-20 meter mellem de to linjer og de fungere også som “helle-områder” og baglinjer . Alle deltagere skal starte med at stille sig bag den ene linje. Når legen sættes i gang, skal de så løbe op bag den anden linje. Sådan skal man løbe frem og tilbage, indtil de bliver fanget og dermed selv skal til at fange de andre.

Fangere

Der vælges 2 fangere og de har til opgave at fange de andre deltager. På den måde får man løbende flere som fangere. Det er dog ikke nok bare at røre ved dem der løber forbi, for når man har fanget en, skal man løfte personen over jorden og sige british bulldog, british bulldog, british bulldog. Det skal gentages 3 gange lige efter hinanden, og personen må ikke røre jorden før det er blevet sagt alle 3 gange. Har personen rørt jorden inden det er blevet sagt 3 gange, skal de sige det forfra igen indtil det lykkes. Det er derfor nemmest hvis fangerne arbejder sammen. Hvis det lykkes at sige british bulldog 3 gange efter hinanden, er personen blevet til fanger.

Legen slutter, når alle er blevet til fanger. I kan nu lege legen en gang til eller finde på en anden leg.

Hvis det skal være lidt mindre voldsomt men stadig være intenst kunne tyren i ringen godt være et godt bud. Ellers kan du også kigge på: pingvin fodbold eller antonius kommer.