Kodebanko

Du har sikkert prøvet at spille banko før, måske til et hyggeligt arrangement, en spejderaften eller med nogle venner. Banko er for mange forbundet med tal, plader og spændingen ved at være den første, der råber banko. Men har du nogensinde prøvet at spille kodebanko? Hvis ikke venter der en anderledes og langt mere aktiv oplevelse hvor klassisk banko møder koder og logisk tænkning.

Kodebanko er nemlig ikke bare et almindeligt spil banko. Det er en lærerig aktivitet der kombinerer leg og læring på en måde som engagerer deltagerne fra start til slut. Spillet udfordrer deltagerne til at tænke hurtigt, genkende mønstre og bruge deres viden om forskellige kodetyper. Samtidig skaber det en naturlig nysgerrighed og motivation, fordi hver runde byder på nye udfordringer og overraskelser.

Spillet blev oprindeligt udviklet og introduceret som en del af et weekendkursus som jeg var med til at afholde. Kursets overordnede tema var koder og målet var at give deltagerne en bred forståelse for hvordan koder kan se ud og anvendes i praksis. Vi ønskede at gå væk fra traditionelle opgaver på papir og i stedet skabe en mere levende og interaktiv måde at arbejde med koder på. Derfor opstod idéen om kodebanko som en afsluttende aktivitet hvor deltagerne kunne bruge alt det de havde lært i løbet af weekenden.

Under kurset arbejdede deltagerne med mange forskellige aspekter af koder. De lærte blandt andet om simple bogstavkoder, symbolkoder og visuelle koder og de fik mulighed for selv at afprøve dem gennem små opgaver. Kodebanko blev brugt som den sidste udfordring hvor alle disse elementer blev samlet i ét spil. På den måde fungerede spillet både som en repetition og som en sjov test af deres nye færdigheder.

Selve spillet er bygget op omkring et PowerPoint, hvor tallene går fra 1 til 80, ligesom i traditionel banko. Når et tal bliver trukket, klikker man på det tilsvarende tal i PowerPointet. I stedet for blot at vise et nummer, dukker der nu en kode frem på skærmen. Det kan være alt fra en A-K-kode og blindskrift til en rebus eller en anden type kode som deltagerne tidligere har stiftet bekendtskab med.

Deltagerne skal nu arbejde med koden og finde frem til løsningen. Det kræver at de bruger deres viden, tænker logisk og nogle gange samarbejder for at nå frem til det rigtige svar. Før de må fjerne et felt på deres bankoplade skal koden være løst korrekt. Hvis løsningen på koden findes på deres bankoplade, må de markere feltet. Hvis ikke, må de vente på næste tal. På den måde bliver kodebanko et spil, hvor det ikke kun handler om held, men i høj grad om forståelse og koncentration.

Kodebanko egner sig særligt godt til møder, kurser og aktiviteter, hvor man gerne vil arbejde med koder på en aktiv måde. Hvis deltagerne ikke kender alle kodetyper på forhånd kan det være en stor fordel at afsætte et møde inden selve spillet til at gennemgå koderne. Her kan man introducere de forskellige kodetyper og lade deltagerne løse små opgaver, så de bliver trygge ved at bruge dem. Det gør selve spiloplevelsen mere flydende og giver deltagerne større succesoplevelser.

Et spil kodebanko tager typisk omkring en time afhængigt af deltagernes niveau og tempo. Hvis deltagerne er vant til at arbejde med koder og hurtigt kan afkode udfordringerne, kan man ofte nå to spil på samme møde. Det giver mulighed for at variere tempoet eller spille med forskellige plader og udfordringer.

Som et ekstra redskab har jeg også lavet nogle kodeløser-kort, som kan lamineres og samles i en nøglering. På den måde har deltagerne altid en kodeløser ved hånden, som de kan bruge både under kodebanko og i andre sammenhænge hvor der arbejdes med koder. Kodeløserne gør det nemmere at arbejde selvstændigt og understøtter læringen, også efter spillet er slut.

Kodebanko er derfor meget mere end et spil. Det er en aktivitet, der skaber engagement, læring og fællesskab, samtidig med at deltagerne har det sjovt.

De koder som bliver brugt i spillet er:
– Morse
– A-K kode
– SMS kode
– Frimurerkode
– Baglænskode
– Blindskrift
– Runer
– Møllekode
– Fonetisk alfabet
– Dancing men
– SPEJD-kode
– Binær kode
– Semafor
– Talkode
– Digital kode
– Rebus