Kode banko
Aktiviteter

Kode banko

Du har måske prøvet og spille banko, men har du prøvet at spille Kode Banko??

Kode Banko er ikke bare et almindelig spil banko, det er en lærerig aktivitet der kombinerer sjov og læring på en spændene måde.

Dette spil blev introduceret som en del af et weekendkursus som jeg var med til at afholde. Kursusets overordnede tema var koder, og vi ønskede at skabe en anderledes måde at prøve kræfter med koder på.

Under kurset udforskede vi forskellige aspekter af koder og Kode Banko blev brugt som den sidste udfordring hvor de skulle bruge alt det de havde lært i løbet af weekenden.

Spillets er baseret på et PowerPoint hvor tallene går fra 1 til 80. Når et tal trækkes, skal du trykke på det tal i Power Pointet. Her kommer der en kode frem som skal løses, det kan være alt fra en A-K kode til blindskrift eller måske en rebus. Deltagerne skal således tænke hurtigt og bruge det de ved om koder til at løse koden og se om de har svaret på deres plade.

Før de kan fjerne et felt på deres banko plade skal de først løse koden som kommer frem på skærmen. Hvis løsningen på koden står på deres banko plade må de fjerne feltet.

Hvis du har lyst til at prøve det af på et møde kan du bare hente PowerPoint og pladerne her nedenunder. Kender de ikke alle koderne kan du med fordel måske bruge et møde før på at gennemgå koderne og måske lave nogle opgaver til dem så de kan prøve koderne af først. Det tager ca. en time for et spil så hvis spejderne er gode kan i nå 2 spil på et møde.

Jeg har også lavet nogle kodeløser kort som kan lamineres og komme i en nøglering, så har de altid en kodeløser med sig. (Kodeløser)

De koder som bliver brugt i spillet er:
Morse
A-K kode
SMS kode
Frimurerkode
– Baglænskode
Blindskrift
Runer
Møllekode
Fonetisk alfabet
Dancing men
SPEJD-kode
Binær kode
Semafor
– Talkode
Digital kode
– Rebus

Du kan hente PowerPoint og spillerplader her under:

Kode banko

Spilleplader

Ark til godkendelse af banko ved banko